Makrelur etur fiskayngul

Nótaskip-2014_7359

Fiskivinna: Skakandi at hoyra fiskifrøðingar siga at makrelur ikki etur toskayngul. Kvf skrivar at Makrelurin hevur ikki skyldina av, at botnfiskastovnarnir eru illa fyri. Hetta undrar Føroyskar fiskimenni og vinnuna sera nógv. Her eru greinar í hava staði á 24.fo um evnið og vit kunnu spyrja hvat sigur Petur Steingrund til útsagnirnar hjá Jan Arge Jacobsen.

 

jan-jun-2014 001 

Tilvildarlig savnsmynd frá 24.fo

Fleiri spurningar til Havstovuna

Fiskivinna: Enn fleiri spurningar til Havstovuna í samband við samrøðuna hjá Jan Arge Fiskifrøðingur hevði við Útvarp Føroya um makrel tann 9 februar 2012. Hetta skrivar Meinhard Jacobsen, MSc í Fiskivinnutøkni.

Eins og nevnt til fyrru spurningarnar so snúði samrøðan seg um hvørja ávirkan, ið makrelur hevur ella kann hava á botnfiskastovnarnar undir Føroyum. Samrøðan tekur støði í einari verkætlan ið nevnist ”Makrelur á Landgrunninum.

Ført verður fram í samrøðuni, at tað er einki ið týður uppá, at makrelur hevur nakra beinleiðis ávirkan á tosk, hýsu og upsa undir Føroyum.

Henda niðurstøða stríður ímóti tí altjóða viðurkenda ástøðinum, nevnt her “Flerartsmodellið”

Skal loyva mær at endurprenta niðanfyri “ Teksten om Ursin og Andersen ligning er bragt i DTU Avisen, marts 09”

Sætter tal på samspillet mellem arterne Andersenog Ursins ligning bruges til at beregne den hastighed hvormed byttefisk bliver spist af rovfisk. Den stammer fra starten af 1970’erne og symboliserer det afgørende skift, som DTU Aqua forskning var med til at skabe i det internationale arbejdet med vurderingen af fiskebestande og udnyttelsen af dem.

Traditionelt så man på de enkelte arter hver for sig, når man lavede bestandsvurderinger (Hesin háttur verður enn nyttur i Føroyum ). Men i 70’erne begyndte danske forskere, med Erik Ursin og K. P. Andersen fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (nu DTU Aqua) i spidsen, at overveje, hvordan man kunne kvantificere det at bestandene påvirker hinanden ved at nogle fiske spiser andre.

Der var sket en uventet stigning i fangsten af torskefisk i Nordsøen i 1960’erne, og Andersen og Ursin ville undersøge, hvorvidt det hang sammen med en forudgående nedfiskning af makrel og sild, som blandt andet spiser torskefiskenes yngel. Resultatet blev en matematisk flerartsmodel, den såkaldte ”Nordsømodel”, som blev publiceret i 1977.
“Rovfiskene konkurrerer med fiskerne om de samme fisk, og konkurrencen afhænger af fiskeriets størrelse og af hvor store bestandene af rovfisk og byttefisk er. Det var på det tidspunkt helt enestående på verdensplan at prøve at sætte tal på samspillet mellem fiskearterne og formlen er blevet brugt i flerartsmodeller de seneste 30 år,” fortæller Henrik Gislason, professor ved DTU Aqua.

Andersen og Ursins Nordsømodel kom dog i første omgang i solid international modvind. Den var alt for kompliceret og indeholdt flere uddokumenterede antagelser om fiskenes fødevalg, lød kritikken – og så viste den, at det danske industrifiskeri ikke var så skadeligt som tidligere antaget.

I slutningen af 70’erne udviklede forskere ved Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser en simplere udgave af modellen, som over de næste 15 år blev testet empirisk, blandt andet ved en stor international indsamling af fiskemaver i Nordsøen. Resultaterne viste, at rovfiskene spiser langt flere fisk end fiskerne fanger, og at modellen i store træk afspejlede virkeligheden.

Ligningen indgår i dag i den nyeste generation af stokastiske flerartsmodeller og bliver brugt til at beregne den dødelighed fiskene påfører hinanden. De beregnede dødeligheder indgår direkte i de beregninger der ligger bag rådgivning om fiskekvoter og anden regulering af fiskerierne i Nordsøen og Østersøen.

Fyri tann ið vil vita meira um fleirartsmodellið, so kann googlast ”flerartsmodel” ella ”multi spiece modell” ella okkurt líknandi.

Við støðið í omanfyri nevnda so tykist løgið, at makrelurin, sum nógv stórsti rovfiskastovnur, í Føroyskum sjógvi, onga ávirkan skal hava á tosk, hysu og upsa. Henda niðurstøða víkjur so nógv frá tí sum hildi verður galdandi fyri onnur økir, at nærliggjandi er at koma við fylgjandi spurningum.

• Metir Havstovan, at flerartsmodell ikki er eftirfarandi í føroyskum sjógvi ?
• Metir Havstovan, at rættari er at meta um hvønn stovn sær, heldur enn at síggja vistskipanina sum eina heild ?

Ført verður fram, at føroyingar hava rætt til at fiska makrel sum eitt slag av kompensering fyri at makrelurin etur seg feitan hjá okkum “grassing fee”. Vegna henda rætt er ikki neyðugt hjá okkum, at fara so langt sum at finna út av, hvussu nógv makrelurin ávirkar botnfiskastovnarnar.

Her skal sigast, at undirritaðaði als ikki er samdur. Tað er ógvuliga sannlíkt at makrelurin, ávirkar tilgongdina til botnfiskastovnarnar á ein slíkan hátta, at tá ið nógvur makrelur er á Landgrunninum ella á Føroya Banka, verður lítil ella eingin tilgongd . Er hetta støðan, so nyttar einki at tosa um fiskidaga ávirkan, tí fiskurin kemur ongantíð inn í fiskiskapin. Tí kann vera, at botnfiskaflotin verður skerdur órættvísa nogv, og uttan kompensering vegna viðurskifti ið náttúran stendur fyri.

Undirritaði metur, at tað er sera umráðandi at finna út av sambandinum- ávirkanini ímillum allar stovnarnar. Serliga umráðandi er at fáa kannað uppisjóarstovnarnar (teir eru nógv teri størstu) bæði hvat viðvíkjur stødd, tilknýtið og ávirkan á vistfrøðið. Tí má neyðug orka og peningur játtast til hetta endamál.

Meinhard Jacobsen
MSc í Fiskivinnutøkni

Skakandi at hoyra Havstovuna

Fiskivinna: Í tíðindinum í dag hoyrdist at makrelur við Føroyar helst ikki etur fisk men bert etur ætið og kann hetta ávirka liviumstøður hjá botnfiskið. Hetta er sera undrunarvert at man longu nú uttan at kanna hetta sigur at makrelur ikki etur fisk. Hetta er ikki í samljóð við tað sum stendur á netinum um makrel.Sigur Óli M. Lassen, ábyrgdarstjóri á 24.fo og reiðari.

Um makrelur ikkie etur fiskayngul við Føroyar so er tað einasta staði í verðini at tað er so. Bæði Íslendskar kanningar og norskar kanningar frá 70´unum vísa hetta.

Her eru nøkru sitat um makrelin

Føde
Ynglen lever af plankton. Den voksne makrel æder krebsdyr, yngel af brisling, sild og torskefisk.
Kelda: http://docs.norden.org/faktaof/text/41makrel.htm

“Makrellens føde er variabel. Den æder en del småfisk, men kan ved hjælp af et tæt gællegitter også si små krebsdyr fra havvandet. Ynglen lever udelukkende af små krebsdyr og fiskeyngel.”

Ja so vita vit tað, at makrelur etur fiskayngul og torskefisk og eru fleiri tilvísingar til at makrelur etur yngul og tosk o.a.

Tað er eingin ivi um at bæði sild og makrlur eisini eta yngul tá hesir uppisjóðarstovnare eru í Føroyskum sjóøkið, spurningurin er bara hvussu nóg tey eta.

” Makrellens føde er variabel. Den æder en del småfisk, men kan ved hjælp af et tæt gællegitter også si små krebsdyr fra havvandet. Ynglen lever udelukkende af små krebsdyr og fiskeyngel.”
Kelda: http://www.skagenguide.dk/fiskeri/fisk/makrel.html

Roknast kann við at onkur missur og onkur vinnur við nógvum uppisjóðarfiskið við Føroyar. Vit vilja venda aftur til hetta og royna at lýsa hvat makrelur og sild veruliga liva av.

Aðrar niðurstøður um makrel:

Efter gydningen spreder de voksne makreller sig i småstimer, der æder sig fede i småsild, brisling og tobis indtil de i september trækker væk fra kysterne igen for at opsøge vinterens tilholdssteder.

http://www.madlex.dk/frontpage.aspx?id=0&dbid=06348c28-59d2-4386-824a-17bbf96d2370

Um sild verður sagt:

Sildene æder små vandlopper, krebsdyrlarver, copepoder og krill. De æder også en del fiskeæg og små fiskeunger. http://da.wikipedia.org/wiki/Sild

 

Fyrispurningur til Havstovuna

Fiskivinna: Neyðugt er at vita og ikki gita og tí er spurningurin enn einaferð hvat eta sild og makrelur. Sambært wikipedia so sæst at sild etur fiskayngul og “smá fiskeunger” víðari stendur at makrelurin “lever af småfisk samt mindre skaldyr, som rejer”.

Spurningurin til Havstovuna, er omanfyri rætt og hvørjar “småfisk” og “fiskeæg” er talan um at sild og makrelur etur.

Sild æder også en del fiskeæg og små fiskeunger. De fleste af disse smådyr lever af mikroskopiskeplanter. Der er derfor særligt mange sild i de områder, hvor der er mange af disse planter

Makrellen er en pelagisk fisk, hvilket betyder at den lever i den øvre del af de frie vandmasser. Makrellen lever på begge sider af Nordatlanten, og er den mest udbredte af de ti forskellige makrelarter.

Om sommeren migrerer makrellen i store stimer til nær kysten og lever af småfisk samt mindre skaldyr, som rejer. I koldere vande samles makrellen i store stimer nær havoverfladen.

kelda:wikipedia

1) HVAT VIÐ AT TAKA UPP VIÐ VIDEO OG VERULIGA SÍGGJA HVAT SILD OG MAKRELUR ETUR, ELLA KOYRA SILD / FISKAYNGUL Í EITT KAR OG KANN UM SILDIN ETUR HÝSUYNGUL.

2) KOYRA 50 MAKRELAR Í EITT KAR OG SO 100 TOSKAYNGUL OG HYGGJA UM TEY VERÐA ETIN AV MAKRELINUM.

ÁHUGAVERT UM FISKIMÁLARÁÐIÐ KUNDI GJØRT VERULIGAR FISKIVINNUROYNDIR – MEN HETTA ER MØGULIGA ALT OV ÍTØKILIGT.

HETTA SKULDI IKKI VERIÐ SO TORFØRT – TAÐ VERÐA BRÚKTAR 100 TALS MILLIÓNIR MILLUM ÁR OG DAG INNAN ALLMENNA GRANSKIN – MENTAN V.M. – MEN AT FINNA ÚTAV HVÍ ALS EINGIN HÝSA OG TOSKUR ER VIÐ FØROYAR SJÁLVT VIÐ METLÁGARI VEIÐI ER AT UNDRAST YVIR.

 Tilvildarlig savnsmynd: 24.fo



« (Undanfarna grein)



Skriva eina viðmerking

Your email address will not be published. Required fields are marked as *

*